Om Slægterne Wendt, Lyppert og Legène, fælles aner til min onkel

Martin Bernhard Lyppert, gift med min faster Marie Rasmusine Olsen


Marie og Bernhardt Lyppert, 1905 og ca. 1950

Om Slægten Wendt, og dens vej til Danmark
 
Under min søgen efter min onkel, Bernhardt Lyppert´s aner, er jeg stødt på den første glasmester på Holmegårds Glasværk i Fensmark sogn. Han var min onkels oldefar.
Christian Wendt var født omkring 1779. Iflg. folketællingslisterne er han født i Tyskland, men det er mest sandsynligt at han er født i Norge.
Hans far Peter Wendt er den første Wendt som fornavnet kendes på i Norge, han er formentlig kommet dertil fra Tyskland, og allerede som 17-18 årig, i 1765, kommer han til Hadeland fra Aas grønne Glashytte som udlært glasmager.
Forældrene døde tidligt, og sammen med broderen Johann Jørgen Wendt kom han under familien von Cappelens vinger, og de blev begge uddannede som glasmagere på glasværk i Hurum. Det var nok især Anna Margrethe von Cappelen, gift med Proprietær Gabriel von Cappelen, der boede på gården Hov, som tog sig af brødrene Wendt.
Johann Jørgen Wendt blev i Norge, hvor hans efterkommere er vidt udbredte. Han kom i 1790 til
Hadelands Glasbruk som glasblæser og udvikler.
Christian rejste til Danmark i 1823, og var den første glasmager på Holmegård Glasværk. Hans yngste datter Lovise blev døbt i Bråby Kirke den 8 Feb 1823, mellem fadderne var, Comtesse Henriette Danneskiold Samsøe til Gisselfeld, så familien blev da taget imod i Danmark med standsmæssig stil. Christian kaldtes Mester Wendt, og blev meget gammel, han døde i 1862.
Komtesse Henriette Danneskiold Samsøe var enke efter lensgreve Christian Danneskiold-Samsøe, som i 1823 ansøgte kongen om tilladelse til at anlægge et glasværk i Holmegaard Mose, lensgreven døde imidlertid inden kongens svar ankom. Hans enke som var alenemor med syv børn fik dog startet glasværket, som blev et helt samfund i sognet, med en stor mængde arbejdere fra både Danmark, Tyskland, Norge og Sverige.

Herfra kom slægten Libbert/Lübbert/Lyppert

Kirken i Groß Poserin, Landkreis Parchim, Mecklenburg-Vorpommern

 
Christian Wendt´s ældste datter Elisabeth Sophie Wendt blev gift med Hans Andreas Lüppert som var smed på Holmegård glasværk. Hans Andreas broder, Poul Lübert, er også ansat på glasværket, noteret som Bouteillemagersvend. Han er der i perioden fra 1828 og ca. 10 år frem, hvorefter han rejser tilbage til Liljedahl Glasbruk i Sverige, sammen med sin kone, Maria Cathrine Fagerström, og de fire børn de fik i deres tid på Holmegård.
De to brødre, Poul og Hans Andreas, er sønner af Hans Christian Lippert, født omkring 1759 i Tyskland, døbt 10 august 1759 i
Groß Poserin/Karow, Mecklenburg. Kirken på billedet herover er den kirke hvor dåben foregik, den står stort set som i 1759.
Året efter i 1760, rejser faderen, Peter Ahrent Lippert til Norge, først til Aas grønne Glashytte i Sandsvær, og derefter til Hadelands Glasverk i Jevnaker i Oppland. Hans hustru Christina Elisabeth Brauer og sønnen Hans Christian kom til Norge nogle år senere. Peter Ahrend Lippert fik pengestøtte fra det norske glasværkskompagni til at hente sin familie til Norge.
I 1770 kommer endnu en søn til verden, Kay Hendrik Jacob Lippert fødes i Norge, og fra ham nedstammer et væld af efterkommere i Norge. Christina Elisabeth var, iflg. vielsesregistret, datter af salig Caspar Brouer af Hahnenhorst Glashüte. Om Caspar Friedrich Brauer har jeg følgende oplysninger: Født i Kieth, Mecklenburg-Schwerin, Tyskland omkring 1708, død 29 Dec 1755, og han er således den ældste ane jeg kan finde til familien Lippert. Han blev gift 11 Sep 1733 med Anna Pape, som blev født omkring 1712, også i Kieth, Mecklenburg-Schwerin. Familiens aner kan således føres tibage til dette område i Mecklenburg-Vorpommern, omkring Groß Poserin og den nu forsvundne Hahnenhorst Glashüte, en egn, hvorfra mange andre glaspustere også kom til Skandinavien i 1700 tallet.

Her er noget om slægten Legène

Kort over Holland med Maastricht sydligst

 
Elisabeth Sophie Wendt og Hans Andreas Lüppert fik to sønner, hvoraf den ældste, Christian Leonhard Lyppert dør som 23 årig. Den yngste søn, Johan Peter Bernhardt Lyppert, blev gift med Martine Christine Ulrikka Legène, og var malermester i Ganløse i Frederiksborg amt.
Hun var født i København, i Vognmagergade, som datter af skomagermester Martin Christian Legène, som det eneste barn af hans ægteskab med Ane Kirstine Mosberg, som han gifter sig med i 1849 i Garnisons Kirke. Moderen dør tidligt, og i 1853 gifter Martin sig igen. Martine fik ved faderens ægteskab med Andrea Christine Frydendahl 7 halvsøskende.
Martin Christian Legène er søn af hattemager Johannes Legéne, som blev født i Gundsømagle omk. 1779, og bliver 14 Jun 1823 i Sct Peders Kirke i Slagelse gift med den ca. 20 år yngre Sophie Steinlein. De får sammen 4 børn og bor i Løvegade i Slagelse. .
Ane Marie Legène, født 1823, bliver i 1853, i Trinitatis Kirke gift med Conditorsvend Carl Vilhelm Holm, og i folketællingen 1880 driver de et konditori på Amagertorv, matr. nr. 39. Denne adresse er idag Amagertorv 29 og huser en Hennes & Maurits butik. I folketællingen 1880 er der anført at de har tre børn, hvoraf de to er døde. Jeg har ikke endnu fundet yderligere data om disse børn, der er ingen hjemmeboende.
Martin Christian Legène er barn nr. 2, og efter faderens død bliver han oplært i håndværket hos skomagermester Carl Witter i Slotsgaden i Slagelse.
Jacobine Wilhelmine Legene fødes i 1828. I folketællingen fra 1834 er hun plejebarn hos hattemager Christian Legene i Sct. Hansgade i Ringsted. Yderligere oplysninger om hende har jeg ikke for nærværende.
Yngste barn er Lovise Charlotte Legene som fødes i 1830, og som i 1855 gifter sig i Helligaandskirken i København med Johan Adolph Auener, født 1830. Han er søn af Kgl. Toldbetjent Johan Godtfred Auener, født i Mühlhausen (det franske Moulhouse), som på hans fødselstidspunkt, 1789, er beliggende i tysk Elsass. I ægteskabet er der ikke fundet nogen børn.
Børnenes moder, Sophie Steinlein, finder vi i folketællingen 1840 boende i Antvorskov og gift med Indsidder og Hjulmand Peder Jacobsen (Tonsberg). Sophie, som i folketællingen fra 1850 angives af være født i Grønland angives ved sit bryllup med Peder Jacobsen at være født i "Colonien Nye ......." . Efter at være blevet enke, men inden sit andet giftermål, får hun en søn, Johannes, som henholdsvis kaldes Legene og Jacobsen i forskellige folketællinger. Johannes fader angives som snedkersvend Bergmand Tordenskou. Johannes bliver gift i Gierslev kirke ved Løve i 1857 med Karen Pedersdatter, denne gang under navnet Johannes Steinlein.
Mine oplysninger om Steinlein slægten stopper ved Sophie Steinlein. Der er mange andre af navnet både i Holbæk og Frederiksborg amter, men jeg har ingen forbindelser fundet.
Slægtsnavnet Legène staves både Legene, Legêne og Legène, men oprindelig hed slægten Lejeune, og stammer fra en indvandrer fra Maastricht i Holland. Navnet var Martin Lejeune, født 6 aug 1729 og død i 1835, han opnåede altså en alder af 109 år. Han ernærede sig som soldat, i folketællingen 1787 er han opført som afskediget sergeant, bosiddende i Roskilde. I en alder af 71 år, i 1801, er han i folketællingen nævnt som gartner på Grønneberggård i Soderup sogn, Holbæk Amt. Navnet staves Legéne i Danmark, allerede hos stamfaderen. Slægten stammer fra flygtede Huguenotter, som søgte tilflugt i Danmark for guillotinen.
Slægterne Wendt, Lyppert og Legène forenes da Johan Peter Bernhardt Lyppert gifter sig med Martine Christine Ulrikka Legène i Sct. Pauls Kirke den 5 marts 1871.
De fik seks børn, 3 piger og tre drenge. Min onkels yngste broder viser sig at have været violoncellist i Radioens Symfoniorkester Christian Lyppert, som var gift med Tove Semler, som var harpenistinde samme sted.

Slægterne forenes med Nittebjergslægten

Kirke Værløse Kirke


Deres søn Martin Bernhardt Lyppert, født i Ganløse i 1880, blev
gift 10 nov 1906 i Kirke Værløse med min faster, Marie Rasmusine Olsen, født i 1882 på Paradisgården i Kirke Værløse. Hun var af Nittebjergslægten, datter af min farfar, Niels Madsen Olsen, ejer af Paradisgårdene som lå på den senere Flyvestation Værløse´s arealer.
Således mødtes tre gamle håndværkerslægter, med rødder i Tyskland, Norge og Maastricht, dengang hørende til Frankrig, nu beliggende i Limburg provinsen i Holland, med en af Danmarks ældste og største bondeslægter.
Slægterne blev ført hertil af forskellige veje og årsager.
Wendt slægten kom hertil, ligesom Lyppert slægten, som ansete håndværkere, medvirkende til at opstarte den danske glasindustri.
Holmegårds Glasværk, hvor familierne mødtes, eksisterer stadig i bedste velgående.
Slægten Legène repræsenterer også stolte håndværkstraditioner, og også indenfor medieverdenen har slægten sat sig spor. Grunden til at de søgte til Danmark kan være forskellige, men har nok været den samme som fik talrige andre familier til at forlade Frankrig på grund af deres tro. De indvandrede huguenotter samledes sig primært i omegnen af Fredericia, hvor navne som Fournaise, le Fevre og Honoré den dag i dag er velkendte.
Min faster og onkel boede efter brylluppet på den nuværende Sommerstedgade på Vesterbro, og Bernhard var maler på DSB´s hovedværksteder på Otto Busses vej, ikke langt derfra. Senere boede de på Frederiksberg, på Henrik Ibsens Vej. De døde begge i 1955, der var ingen børn i ægteskabet.
Langt omkring kom jeg, og mange gange blev jeg overrasket, og spændende har det været. Det har næsten været som at lære en masse mennesker nærmere at kende.

Har du yderligere at tilføje, om slægterne Fagerström, Legène, Lyppert, Steinlein og Wendt, så send mig gerne en
mail derom, måske kan det blive endnu mere spændende.

Februar 2007
Hans Reckweg

Tak til Anne Minken for velvillig hjælp til at rede et par tråde ud.
Gennem Steven Legêne har jeg høstet megen viden om slægten Legéne, tak til Steven for hjælpen.

Videregivelse er ikke tilladt, jfr. Ophavsretsloven.
Det er imidlertid tilladt at linke direkte til denne side.

 

 

eXTReMe Tracker
eXTReMe Tracker