En fortælling om et bryllup på Paradisgården i Kirke Værløse i 1906

Fortalt af min farbror Einer Olsen

Marie Olsen og Bernhard Lyppert' s bryllup.

Den 10 November 1906 blev min Søster Marie gift, det var en stor Dag paa Paradisgaarden, hun og min Svoger Bernhard Lyppert, som var Søn af Malermester Lyppert i Ganløse havde været forlovet i l½ Aar. Bernhard var i 1903 blevet ansat paa D.S.B.s Malerværksted der dengang laa paa "Svineryggen" i København og nu havde de faaet en toværelsers Lejlighed i Hartmansgade 24, 4 sal (Hartmansgade hedder nu Sommerstedgade), forinden havde Far været inde med et helt Læs forskellige Møbler o.l., bl. a. Soveværelsesmøb1erne som Jens Hjulmand havde lavet, og som Bernhard havde malet oppe i "den store Stue". Sengetøj var der vel ogsaa, der blev jo mange Fjer ved Fjerkræslagtningerne og naar de blev varmet og tørret godt i Gruekedlen, dannede de god Fyld til Dynerne. Inden Brylluppet havde begge Hold Forældre været hos Præsten for at bestille Lysning i Kirken, det var vist det man kaldte "Jagilde", der blev lyst til Ægteskab tre paa hinanden følgende Søndage, og saa sagde man "Nu faldt den Pige ned af Prædikestolen".

Der var store Forberedelser til en saadan Fest. der var nok slagtet baade Gris og Fjerkræ og vel købt et godt Stykke Oksekød hos Lars Slagter; Maden spillede en stor Rolle, naar der festedes, og man skulle da have baade Suppe og Steg, "Ane Sykone" var da ogsaa hidkaldt for at assistere, desuden Marie Træskomands, der engang havde tjent som Pige paa Paradisgaarden, og saa Ella vor Nabodatter der dengang var ganske ung. Brudekjolen havde Signe Skomagers syet, den var med baade Slæb og langt Slør. Flagstangen, hvorpaa. der ikke havde været Flag i mange Aar, havde været nede og var blevet forsynet med en ny Snor, og da Dagen kom med klar Himmel og Blæst, var Flaget i Top fra Morgenstunden. Maler Lyppert og hans Kone Martine kom spadserende fra Ganløse til Frokost, Morbror Lars Peter kom fra Vigsø, ligeledes til Fods, og saa kom Bernhard kørende fra København i lukket Karet, med Kusk paa Bukken, iført høj Hat, Frakke med Persianerkrave og Skindhandsker, en flot Fyr. Efter at Frokosten var indtaget skulle Bruden pyntes, og nu kom Signe Skomagers for at hjælpe med Pyntningen, Far og Mor kom ogsaa i deres stiveste Puds, Far med høj Hat, vistnok den eneste gang jeg har set ham med den paa, og Kl. godt halvfire drog man saa afsted, (Bryllupet skulle foregaa Kl. 4) med Klaus og Cajus iført det nypudsede, sølvpletterede Seletøj, forspændt Charabancen, med blanktskinnende Forlæder og Fiskebens Krumsnoren i Piskeholderen kunnne man vel siges at være godt kørende. Farbror og Tante samt Faster og Onkel fra Vigsø var mødt ved Kirken, ligesom vor Nabo Lars Jørgen og Johanne, nu kom de alle med hjem; og efter at have set paa Gaver, satte man sig til middagsbordet, der var dækket i "den blaa Stue", Middagen bestod af Oksekødsuppe, Flæske og Andeesteg, derpaa Kransekage og Vin, Kransekagen var købt hos Kransekagebageren i Rosengaarden i København og Vinen hos "Jensen og Bagger" paa Kultorvet, (der blev ellers ikke drukket Vin hjemme, kun Mors hjemmelavede Ribsvin). Jeg husker at Onkel Møller og Lars Jørgensen holdt Taler, men vi mindreaarige var ikke med tilbords, vi maatte nøjes ræd at staa i Døraabningen og se paa, og ellers feste ved det lange Bord i Køkkenet sammen med Anders Kristiansen; efter Middagen blev der danset lidt i "den store Stue", Oluf spillede paa sin Violin, efter Snakken over Kaffe og Toddyer, brød man op ved Totiden, og efter at være overdænget med Risengryn, rullede Brudeparret mod København i den lukkede Karet.

Kort før Jul skulle Anders, Kristian og jeg ind til København for at besøge Marie og Bernhard, det var en stor Begivenhed, tidligt op og i Stadsen Søndag Morgen, saa afsted langs Grøften ved Markskellet, over "Kærestebrædtet" og ind i "Per Larsens Vænge", derefter gennem et Led, saa var vi ude paa Lundstens Markvej, fulgte den gennem den nyplantede Granplantage, over Gammelvadsbroen og saa til venstre ind ad Jørgens Larsens Markvej, forbi de to Oldtidshøje, saa sparede vi at komme op ad den stejle Gammelvadsbakke, og naaede Frederikssundvejen, hvor nu Maaløv Maskinværksted har til Huse, saa var der ikke ret langt til Stationen; (hvordan mon vore nypudsede Fjedersko saa ud efter den Tur?).
En Returbillet fra Maaløv til København kostede 50 Øre, det var spændende at komme ud at køre med Toget, der var Plads til ti Personer i hver Kupe, Sæderne var af Træ uden Polstring, under Kørslen balancerede Konduktøren paa Trinbræddderne udenpa Toget for at billettere, med et Slag paa Ruden bad han Passagerne om at lukke Ruden i Døren ned, og hængende med Armene ind gennem det aabne Vindue foregik Billetteringen. Der var ikke saa mange Stationer paa Frederikssundbanen dengang, kun Ballerup, Herlev, Vanløse over Frederiksberg, til den gamle Hovedbanegaard, der laa hvor nu Bygningskomplekset "Vesterport" ligger. Bernhard modtog os paa Banegaarden og saa var vi snart i Hartmansgade 24, Jeg syntes der var en skrækkelig Masse Trapper op til fjerde Sal, her var meget at se paa for en tiaars Dreng, her var Gas til at koge ved og til Belysning i Køkkenet og i Stuen var Petroleumshængelampen lavet til Elbelysning med en enkelt Pære; og saa kom det allermest spændende, oppe paa Loftet ved Pulterkamrene, var en Luge i Taget, der var fladt, og Bernhard fik os alle herop, her var en herlig Udsigt ind over den gamle By, og ud over Kalvebod Strand hvor det nye Banegaardssterrain var ved at tage Form, herfra saa vi ogsaa hvordan Telefonarbejdere havde travlt med at udbedre Skader efter et Snevejr nogle Dage før, dengang var Telefontraadene anbragt i store Jernstativer paa Hustagene, det var vist et koldt Arbejde at udføre Reparationer her, det var mest tidligere Sømænd fra Sejlskibene der var beskæftiget med dette Arbejde, de var vant til at gaa til vejrs, det var en stor Oplevelse. Efter at have spist Frokost gik vi gennem Kristiansborg Slotsruin til "Kasino" i Amaliegade, for at hente Billetter til Eftermiddagsforestillingen i Teatret, det var "Den glade Enke" vi skulle se. Paa Hjemvejen lagde vi Vejen forbi Nikolaj Kirke paa hvis Top knejste en Mast hvorpaa var anbragt en Kugle, hver Dag præcis Kl. 1 faldt Kuglen ned fra Mastens Top, det var Københavnernes Tidssignal dengang. Efter Hjemkomsten en hastig Kop Kaffe, og saa startede vi igen mod Amaliegade, det var første gang jeg overværede en rigtig Teaterforestilling, jeg fik vel ikke noget større Udbytte af den, men jeg husker at der var saa mange smukke Dragter med, og at Hovedrollen blev spillet af Fru Gerda Krum. Efter Forestillingens Afslutning Kl. ca. 6 travede vi atter tilbage til
Hartmansgade, hvor vi fik en god Middag, og saa gik Turen hjemad igen. Bernhard fulgte os til Banegaarden. her saa jeg for første gang levende Billeder, det var Berlitz School, der fra en Kiosk paa Vesterbro Passage viste en Reklamefilm; henad Midnat var vi atter hjemme paa Paradisgaarden, dødtrætte men mange Oplevelser rigere.


Ejner Olsen
 
Min kommentar:

Et godt tidsbillede fra tiden omkring det forrige århundredeskifte. Einer Olsen skrev dette omkring 1965, det er yderst detaljeret, selv om der er et langt åremål mellem oplevelse og fortælling.

 

 

eXTReMe Tracker
eXTReMe Tracker