Personerne bag denne side

Første gang vi var på Nekselø, eller rettere første gang een af os var der, var i 1992, da vi camperede på Vesterlyng Camping i sommerferien, og Hans tog derover alene, for at få stillet sin nysgerrighed om den ø, som han havde set så tit fra havnen i Havnsø, og også fra skydeterrænet på Stold, hvor han havde øvet med Honest John raketter i perioden 1964-1966 da han tjenstgjorde ved Sjællandske Artilleri Regiment i Holbæk.
Det var en fantastisk oplevelse, som måtte deles, og Alice fulgta efter, og vi har været der utallige gange lige siden. Vi bliver aldrig trætte af Nekselø, det er en naturperle som vi håber kan bevares for evigt.

Vi er et ægtepar fra Helsinge i Nordsjælland, som har camperet og oplevet Europa fra Nordkapp til langt syd for Alperne, så vi har set meget forskelligt på vor vej. Nekselø har imidlertid brændt sig fast i vore hjerter, som en smuk og meget dansk ø, faktisk betragter vi Nekselø som vort paradis på vandet.

Vor interesse for Nekselø er også afledt af, at Alice har haft slægt på øen, Hendes onkels mor var født på Nekselø. Hun hed Ane Marie Methine Hansen, og blev født den 18 marts 1861. Hendes forældre kom fra Fodslette sogn på Langeland, og de fik fire børn på Nekselø.
Hendes far var Hans Hansen og moderen var født Ane Bendixen. Vi ville være rigtig glade for at få eventuelle oplysninger om hvilken gaard de forpagtede. De kom til Nekselø i maj 1853, og rejste til Vejby Præstegaard i Nordsjælland i 1867.

Du kan læse mere om Alice´s familie HER

Dette vidste vi dog intet om da vi første gang kom til Nekselø, det er noget som er dukket op ved at Hans også dyrker slægtsforskning, og har et register på over 30.000 personer af Nittebjergslægten med tilhørende grene.

 

Helsinge i november 2009

Alice og Hans Reckweg

Telefon 29661103

Eller send en mail til hacr42(a)hotmail.com

 

Til Nekseløbilleder

 

 

eXTReMe Tracker

eXTReMe Tracker