Christian IV´s Kobbermølle

Lige umiddelbart syd for grænseovergangen ved Kruså ligger det gamle industrisamfund Kobbermølle.
Tæt ved Krusåens udløb i Flensborg Fjord anlagde Christian IV omkring år 1600 et hammerværk, en mølle hvor råjern udhamredes til svejsejern.
Møllen brændte 1628 og få år senere byggedes i stedet en kobbermølle, der med tiden blev en af egnens helt store virksomheder.
I slutningen af 1700-tallet fremstilledes kobberplader til slotsbyggerier og til flåden i København, og også kobberkedler og lignende husgeråd af kobber.
I anden halvdel af 1800-tallet havde værket en stor eksport af messinglegeringen "yellowmetal" til Asien. Under første verdenskrig beskæftigede værket mellem 200 og 300 mand. Kobbermøllen lukkede i 1962.
I dag minder de smukt restaurerede bygninger i Kobbermølle om industrieventyret ved Krusåen.

Vi gik en tur igennem den lille by i 2009

Fotograferet 12 Nov 2009

Alle fotos er taget af Hans Reckweg©

eXTReMe Tracker